Om mig

Erickae Sommerhill, tekst & branding: @sommerhill_studio Morten Gottliebsen, webdesign: www.passionx.website

Om mig

Jeg hedder Marianne Tretow-Loof Jordan. De fleste af mine klienter er kvinder 40+, som på den ene eller anden vis står i en svær periode i deres liv. Det kan være i form af en skilsmisse, fyring, nedtrykthed osv. Jeg er grundlæggende dybt optaget af menneskers trivsel. Mere specifikt er jeg optaget af metoder til, hvordan vi som mennesker kan skabe kontakt til os selv og vores iboende styrke, når hårde tider og kriser truer med at vælte os omkuld. Hvor paradoksalt det end kan lyde, så værdsætter jeg kriser. Det gør jeg, fordi de kan bruges som en dyrebar katalysator for selvudvikling. Det er især i kriser, at vi kan blive klogere på os selv og vores styrker. Min medfødte intuition og evne til at se bagom tingene er fundamentet i alt, hvad jeg laver, både når jeg arbejder med mine klienter og i mit eget liv.
Jeg arbejder ud fra den grundfilosofi, at vi er andet og mere end vores tanker og følelser. Vi har en indre visdom, som vi med aktiv lytning kan få kontakt til, og som kan give os de svar, vi længes efter.
Gennem mit ægteskab med en indiansk høvding kom jeg i fornyet kontakt med min egen livsvisdom, blev rodfæstet i mig selv og min tro på, at vi alle er forbundet. Den indianske livsvisdom ligger som et fundament i arbejdet med mine klienter. Mit CV afspejler den nysgerrighed, jeg altid har haft på den menneskelige psyke som tanker, følelser og adfærd, og foruden mine uddannelser lader jeg mig inspirere inden for alt, hvad der rører sig inden for selvudvikling. Kort fortalt, har jeg en mastergrad i specialpædagogik fra Aarhus Universitet (2007) og er desuden uddannet Sofia Manning Coach (2011) og ICF PCC-certificeret Sofia Manning Mastercoach (2013), stresscoach og konfliktcoach (2014), advanced mindfulnessinstruktør (2016) og familierådgiver (2019). Jeg har haft min selvstændige coaching- og rådgivningsvirksomhed siden 1995, og har siden 2015 været tilknyttet Sofia Mannings hus, hvor jeg har haft en række forskellige funktioner som bl.a. coachtræner, feedbacker, eksaminator og mentor.
Hos mig er du velkommen, præcis som du er. Hos mig er der både højt til loftet og plads til at gå i dybden. Jeg vil elske at hjælpe dig ud af det mørke, du måske føler, at du befinder dig i, så du kan se dit eget lys og mærke den styrke, som er i dig – men som du måske har mistet kontakten til.
Hvis du ønsker at dykke dybere ned i din egen personlige udvikling, er jeg ved din side som din guide og støtte, parat til at give dig konkrete værktøjer, der vil øge din livsglæde og livskvalitet. LÆS MERE OM, HVORDAN JEG ARBEJDER Se mit fulde CV her